Prioriteringen

I sidste uge døde to af vores kammerater i en tragisk ulykke i Oksbøl. Simon og Jonas blev dræbt af fragmenter fra et eksploderet morterrør. Søndag døde Martin, da hans PMV kørte på en IED i Afghanistan.

Jamen, passer vi da ikke på vores soldater?

Som den ansvarlige for træning inden udsendelsen til Afghanistan, kan jeg med god samvittighed sige – jo, det er det vigtigste for os, og de sikkerhedsmæssige aspekter af operationerne fylder rigtigt meget. Vi øver igen og igen – vi gør tingene en ekstra gang, vi diskuterer, vi optimerer, således at alle ved, hvad de skal gøre i forhold til vejsidebomber og andre fjendtlige handlinger. Vi vil have alle med hjem – derfor træner vi hårdt og intensivt. Intet er overladt til tilfældigheder.

Derfor er også lidt irriterende for mig, at Forsvarets øverste ledelse indirekte af medierne bliver beskyldt for at være kynisk beregnende i forhold til ’at det går nok at sende PMV’er’ til Afghanistan. Lad os få det helt på det rene: Vi ville hellere end gerne køre rundt i ’state of the art’ køretøjer, men det er der ikke råd til. Allerhelst ville vi flyve vores soldater rundt i Afghanistan for at mindske truslen fra vejsidebomber. Men det er der ikke råd til.

Vi er generelt godt udrustet. Vi har sikre køretøjer, men ikke alle er blevet udskiftet, så vi bruger stadig M113, som også på mange måder stadig er et godt taktisk køretøj. Lad os lade være med at pege fingre og beskylde. Ingen er kynikere. Forsvarets ledere er ikke dummere end andre, og intet ligger os mere på sinde end vores soldaters sikkerhed.

Men vi vil jo meget. Vi vil have kampfly. Hvilket er relevant. Vi vil patruljeskibe. Hvilket er relevant. Og vi vil have en aktiv udenrigspolitik, hvor vi gør en forskel. Også det er meget relevant.

Men det koster, så ligesom i en husholdningsøkonomi må der prioriteres benhårdt. Politikerne vil det hele – og det er fint. Vi, i Forsvaret, er med og vi knokler, men lad os så stå sammen, når konsekvenserne af prioriteringen tragisk rammer os.

Hvordan kan man sætte et billede på? Ja, hvorfor kører børnefamilien rundt i en gammel VW Golf med dårligt sikkerhedsudstyr, når der en Volvo på markedet med en super crash-test?

I mange tilfælde er det udtryk for en prioritering.